Svensk selskab køber elbilsladere til offentlig brug - 300 til Danmark

Det svenske forsyningsselskab Skelleftea Kraft AB vil købe superhurtige opladere til elbiler fra Italiens Alpitronic Srl, og nogle af dem skal opstilles i Danmark.
Virksomheden vil installere op mod 1.100 offentlige ladestandere ved OK Q8 frem mod 2026. 800 af laderne skal stå i Sverige og de resterende - hvilket vil sige 300 - i Danmark.
Det skriver Bloomberg News.
Det sker, da selskabet planlægger at opbygge landets hurtigste netværk af offentlige ladestationer til elektriske køretøjer.
- Elbiler er her allerede. Nu er det op til os at sørge for, at infrastrukturen er på plads, siger Patrik Grantas, der er forretningsområdechef for marked og innovation hos Skelleftea Kraft, ifølge Bloomberg News.
Ifølge selskabet har de superhurtige opladere en kapacitet på 150 kilowatt til en enkelt bil, hvilket er tre gange den nuværende standard.
En opladning tager 10-40 minutter afhængigt af, hvor meget elektricitet bilen har brug for.
Q8 tager første skridt i udrulning af lynladere
Huawei etablerer nyt center til udvikling af teknologi til transport og infrastruktur
Relaterede artikler:
Q8 tager første skridt i udrulning af lynladere
For abonnenter