Norwegian: Travl sommer giver mulighed for flere ruter fra Københavns Lufthavn

Der kommer for alvor gang i flyvningerne hos Norwegian hen over sommeren, som planlægger omkring 50 direkte destinationer fra Københavns Lufthavn.
Det skriver Check-in.dk.
Lige nu flyver Norwegian til tre destinationer fra Københavns Lufthavn, som er Aalborg, Oslo og Málaga, men det antal bliver allerede udvidet i juni med fire ekstra ruter, som tæller to ruter til Spanien og to ruter til Frankrig.
Opret et gratis prøveabonnement på MobilityWatch her
Fra begyndelsen af juli planlægger selskabet yderligere 40 direkte destinationer og ender dermed samlet set i omegnen af 50 direkte ruter.
”Det, der ligger til salg på vores hjemmeside, er det, vi forventer, vi kommer til at flyve,” siger Andreas Hjørnholm, kommunikationschef for Norwegian i Danmark, til Check-in.dk.
Andreas Hjørnholm fortæller til Check-in.dk, at programmet er realistisk, men grundet usikkerheder med rejserestriktioner, vaccinationskalender og coronapas er risikoen for ændringer større end normale år.