Fragtmængder hos DFDS steg 1,5 pct. i juli

Justeret for strukturelle ændringer steg fragtmængderne hos DFDS med 1,5 pct. Antallet af passagerer i juli var derimod 50 pct. under niveauet i 2020.
Foto: Marcus Brandt/AP/Ritzau Scanpix
Foto: Marcus Brandt/AP/Ritzau Scanpix
AF RITZAU FINANS

De samlede fragtmængder hos DFDS var i juli 2021 3,3 pct. højere end i juni 2020. Nettoreguleringer for strukturelle ruteændringer reducerede væksten 1,8 procentpoint til 1,5 pct.

Mængderne transporteret i juli 2021 af forretningsenhederne North Sea, Baltic Sea og Mediterranean var en del højere end i juli 2020.

"Fragtkapaciteten i denne del af rutenetværket var i vid udstrækning reetableret i juli 2020 efter nedlukningerne i andet kvartal 2020. Mængderne for disse forretningsenheder var også højere end i 2019," oplyser DFDS.

Mængderne på Den Engelske Kanal var lavere end i 2020 justeret for ruten Dunkerque-Rosslare, der blev åbnet i begyndelsen af 2021.

"Denne udvikling følger en mængdenedgang i det samlede kanalmarked og genindsættelse af kapacitet, der blev taget ud af markedet af en færge-operatør i 2020," oplyser rederiet.

Det samlede antal passagerer i juli 2021 var 50,7 pct. lavere end i 2020 som følge af de fortsat stramme rejserestriktioner og en midlertidig lettelse af rejserestriktionerne i juli 2020.

Forretningsområdet Baltic Seas passagermængder var fortsat højere end i 2020.

Finanshus sætter kursmål for DFDS op med 25 procent

Tidligere DSV-topchef så døden i øjnene: "Kampen mod kræft vandt jeg, men jeg var ved at tabe psykisk" 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også