DSV-topchef Jens Lunds holdning var krystalklar, da han for nylig lagde afstand til at benytte den russiske jernbane til at fragte gods.

Speditørselskabet har taget et ”principielt standpunkt” og gør ikke længere brug af fragtmetoden, uagtet at der er efterspørgsel på det.

”Vi er fuldt ud vidende om, at vi har flere konkurrenter, der gør det. Og vi har kunder, der efterspørger det. Men efter vores mening passer det ikke ind i det at være en dansk funderet virksomhed,” lød det fra DSV-direktøren.

Det principielle standpunkt gælder imidlertid kun for den fragt, der foregår på landjorden.

Som MobilityWatch kunne fortælle mandag morgen arrangerer den børsnoterede speditør nemlig flyfragt, der krydser over russisk luftrum og dermed bidrager til Ruslands krigsøkonomi via særlige afgifter.

Sagen skriver sig ind i debatten om, hvor langt danske og andre vestlige virksomheder må gå, når det gælder aktiviteter, der på den ene eller anden måde hjælper Rusland, og hvor flere stemmer argumenterer for, at der skal iværksættes skrappere sanktioner.

MobilityWatch har derfor forsøgt at få et interview med DSV om, hvorfor selskabet mener, at det er problematisk at bidrage til den russiske økonomi via togfragt, men omvendt gør det, når det gælder luftfragt.

Arbejder på alternativer

DSV har imidlertid ikke ønsket at stille op til interview, men har i stedet sendt en række skriftlige svar.

Her lyder det, at selskabet lukkede ned for sine aktiviteter i Rusland i marts 2022, og at man ikke længere tilbyder transport til og fra Rusland og Belarus.

”Vi har også indstillet al lastbil-, tog- og skibstransport via de to lande, fordi vi ikke ønsker at være til stede under de nuværende omstændigheder,” skriver selskabet.

På luftfragtsdelen er sagen imidlertid en anden, lyder det.

”Som bekendt flyver ingen flyselskaber fra Europa over Rusland. Vi har nogle få andre underleverandører, som stadig kan flyve gennem russisk luftrum, dog uden at lande i Rusland. Det udgør en meget begrænset del af vores samlede luftfragtmængder. Vi arbejder hele tiden på at finde alternativer og dermed begrænse brugen af disse underleverandører.”

Selvom de pågældende underleverandører ikke lander i Rusland, betaler de stadig en overflyvningstarif for at benytte luftrummet og bidrager den vej igennem til den russiske krigsøkonomi.

I en efterfølgende mail lyder det videre, at DSV mener, at der er forskel på landbaseret fragt og luftfragt i dette tilfælde.

”For os er der en væsentlig forskel på at være fysisk til stede i Rusland og bruge landets infrastruktur og at have en underleverandør fra et tredjeland, som krydser gennem landets luftrum på vej fra et sted til et andet. Som nævnt arbejder vi hele tiden på at finde alternativer og dermed begrænse brugen af disse underleverandører,” tilføjer speditørkoncernen.

MobilityWatch har forsøgt at stille en række opfølgende spørgsmål. Bl.a. om, hvad den konkrete forskel er på at benytte landbaseret transport, der krydser gennem Rusland, og flyfragt, som overflyver landet, når begge dele bidrager til den russiske økonomi. 

Derudover har MobilityWatch også forsøgt at få svar på, hvorfor man forsøger at begrænse brugen af underleverandører, der flyver over russisk luftrum, hvis man alligevel ikke ser nogen problemer i det.

DSV har dog ikke mere at tilføje, lyder det.

Dyrere og mere efterspurgt

Luftfragt fra Asien til Europa er blevet mere efterspurgt de seneste måneder, hvor både mængden af gods og prisen på at få det fragtet er steget. 

Udviklingen er særligt accelereret af krisen i Det Røde Hav, der har forlænget sejltiderne for rederierne markant.

Her er luftfragt fra Asien over Rusland det hurtigste alternativ, når gods skal fragtes til Europa og er altså ladsiggørligt i de tilfælde, hvor det bliver fløjet med et ikke-vestligt flyselskab.

Russisk luftrum er således lukket for alle vestlige flyselskaber som følge af Vestens opbakning til Ukraine og de sanktioner, der er indført fra både EU og USA mod Rusland. 

Det er til gengæld stadig muligt for flyselskaber i en lang række lande i både Asien og Mellemøsten at overflyve Rusland, da landene har indgået bilaterale aftaler med russerne om overflyvning af luftrummet.

Når flyselskaberne fra de pågældende lande, eksempelvis Kina, overflyver Rusland, bliver der opkrævet en overflyvningstarif, altså en afgift, for at benytte luftrummet.

Sidste sommer kunne den britiske avis The Telegraph beskrive, at den russiske regering har hævet overflyvningstariffen med 20 pct. En stigning, som bl.a. havde til formål at finansiere krigen mod Ukraine, lød det.

Hvor store indtægter Rusland har fra overflyvningstarifferne er uklart. Men inden krigens udbrud i 2022 havde landet ifølge The Telegraph en indtægt på 1,7 mia. dollar svarende til knap 12 mia. danske kr. derfra.

Danske DSV er langt fra det eneste logistikselskab, som gør brug af underleverandører, der krydser russisk luftrum. Læs mere her.