Danske rådgivervirksomheder ser muligheder i omfattende indisk infrastrukturpakke

Indien har taget de indledende skridt mod ny infrastrukturpakke, der ventes at have et endnu større budget end USA's.
Foto: Rajanish Kakade/AP/Ritzau Scanpix
Foto: Rajanish Kakade/AP/Ritzau Scanpix

Indien vil ifølge premierminister Narenda Modi afsætte det, der svarer til 8550 mia. kr. til en ny infrastrukturplan, og det kan ende med at komme danske infrastrukturrådgivere til gode.

Det skriver Licitationen.

Rambøll og Cowi er de to primære danske aktører på det indiske marked, og hos Rambøll ser man flere potentielle muligheder i Indien, hvis den omfattende infrastrukturplan ender med at blive vedtaget.

"Vi vil gerne vil bruge vores størrelse og specialviden, for der er ikke så mange internationale rådgivere, som leverer i Indien, og derfor står vi ret godt i konkurrencen til de større, komplicerede opgaver, mener vi," siger koncerndirektør Peter Heymann Andersen til Licitationen og fortæller, at det primært vil være bro- og tunnelprojekter, selskabet vil fokusere på i Indien.

Ender den indiske infrastrukturplan med at blive vedtaget med det bemeldte budget, vil den blive markant større end den, som i øjeblikket er undervejs i USA, der har et budget på 6350 mia. kr.

Nyt projekt skal mindske kø ved ladestandere i Aarhus 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også