Nyt projekt skal mindske kø ved ladestandere i Aarhus

Sensorer i asfalten skal gøre det nemmere at have elbil og finde frie ladestandere i Aarhus. Det er i hvert fald målet med nyt pilotprojekt, som bl.a. Clever står bag.
Foto: PR
Foto: PR

Det sker, at elbilister kører forgæves til ladestandere, som viser sig at være optaget af andre elbiler.

Det vil et nyt pilotprojekt i Aarhus forsøge at ændre på ved at give brugerne information om, hvilke offentlige ladepladser der er i brug, og hvilke der er ledige.

Bag projektet, som sættes i gang torsdag, står den aarhusianske tech-virksomhed Papp, ladeoperatøren Clever og Aarhus Kommune.

Opret et gratis prøveabonnement på MobilityWatch her

Konkret vil man i asfalten ved omkring 100 offentlige ladestandere i Aarhus placere sensorer, der vil kunne sende live-data, så elbilister fremover i realtid kan se, om ladepladsen er ledig.

"Vi ser et kæmpe potentiale i at bruge data til at forbedre lademulighederne for elbilisterne. Med det nye pilotprojekt vil vi ikke kun kunne fortælle, hvornår de 100 ladepladser er ledige. Vi vil også kunne bruge data om benyttelsen af de 100 ladepladser til at udregne sandsynligheder for, hvornår resten af Aarhus’ ladepladser er ledige,” udtaler Tan Minh Tran, medstifter og adm. direktør for Papp, i en meddelelse.

(Artiklen fortsætter under billedet)

De første sensorer bliver sat i asfalten i Aarhus | Foto: Papp / PR
De første sensorer bliver sat i asfalten i Aarhus | Foto: Papp / PR

Det er Papp, der har udviklet teknologien til projektet, mens Clever bidrager med størstedelen af de 100 ladestandere.

"Hvis flere skal vælge elbilen til, så skal det være nemt at være elbilist. Derfor er det helt oplagt at fjerne det irritationsmoment, det er at ende ved en ladestander, der er optaget af en bil, som ikke lader. Med pilotprojektet her forventer vi inden udgangen af 2021 at kunne begynde at bruge data fra forsøget, så alle – kunder såvel som ikke-kunder – kan bruge Clevers app til at se, hvor der er ledige, offentlige ladestandere i Aarhus," siger Casper Kirketerp-Møller, direktør for Clever, der håber projektet senere kan udfoldes til resten af landet.

Det nye pilotprojekt er støttet af Aarhus Kommunes grønne investeringspulje.

Grøn omstilling: Bilejere har fået endnu en afgift at holde styr på 

En af verdens største bilbatteriproducenter sælger aktier for 9 mia. dollar 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også