MobilityWatch

Færre husker mundbindet i den offentlige transport

DSB og Metroselskabet oplever, at færre kunder husker at bruge mundbindet i de situationer, der er krav om det. Socialdemokratiets sundhedsordfører afviser at ændre i kravene, men ser det som en kommunikationsopgave hos transportselskaberne at sikre, at de overholdes.

Foto: Jacob Ehrbahn/Ritzau Scanpix

Hvis genåbningen af samfundet efter coronapandemien var et maratonløb, nærmer vi os efterhånden det allersidste af opløbsstrækningen.

I den kollektive trafik blev kravene lempet endnu engang 1. august, da det nu ikke længere er nødvendigt at bestille pladsbillet, når man rejser med regionaltog, men helt fri for coronarestriktioner er den ikke. Det omdiskuterede mundbindskrav eksisterer således stadig, men vil blive fjernet helt fra 1. september.

Som reglerne er nu, skal passagerer i den offentlige transport bære mundbind, når de går ind og ud, og når de står op. Sidder man ned, er det til gengæld tilladt at tage det af. Overholder man ikke kravene, kan man blive nægtet adgang til transportmidlet eller bedt om at forlade det. I sidste instans kan politiiet blive tilkaldt for at fjerne personen, der overskrider kravet, lyder det på Transportministeriets hjemmeside.

Opret et gratis prøveabonnement på MobilityWatch her

Kravene gælder i både bus, metro og tog, og i sidstnævnte oplever man, at opmærksomheden omkring at dække ansigtet til i de situationer, hvor der er krav om det, er faldende.

"Vores indtryk er, at der er færre, der husker, man skal have mundbind på ved ind- og udstigning, og at man skal have det på, når man står op i den kollektive trafik. Det har været anderledes et stykke tid, fordi restriktionerne er blevet lempede," fortæller Tony Bispeskov, informationschef hos DSB, til MobilityWatch.

Han tilføjer, at det i de fleste tilfælde handler om glemsomhed snarere end modvillighed.

"De tilbagemeldinger, jeg får, går mere på, at folk glemmer at tage mundbindet på, men at de har det på sig."

Gratis mundbind til de glemsomme

Til Berlingske fortæller Metroselskabet, at der ligeledes er flere folk, der ikke har mundbind på.

"Metroens operatør anslår, at lige nu følger i gennemsnit otte-ni ud af ti metropassagerer reglerne om mundbind i metroen. Der har desværre været en stigende tendens til, at passagererne ikke følger reglerne om mundbind," lyder det i et svar til avisen.

Derfor er kontrollørerne i metroen nu begyndt at dele gratis mundbind ud til de passagerer, som ikke har det på.

Hos landet største trafikselskab Movia, der blandt andet står bag 450 buslinjer, er oplevelsen imidlertid, at passagererne fint efterlever mundbindskravene.

"Helt generelt har vores kunder og medarbejdere ydet en formidabel indsats under hele coronakrisen med at efterleve de mange skiftende retningslinjer. Vi oplever, at der er blevet vist samfundssind og stor omtanke for hinanden på rejsen, og at man har gjort, hvad man kunne for at passe på hinanden og chaufføren. Og det er vi meget glade for," lyder det i et skriftligt svar til MobilityWatch fra Movias direktør for Kommerciel & Kunder, Camilla Struckmann.

Hun tilføjer, at "det er vores opfattelse, at langt de fleste gør sig umage for at følge myndighedernes vekslende krav og retningslinjer og fortsat ønsker at gøre deres for, at samfundet kommer bedst muligt igennem corona."

Færre konflikter

Trods det faldende antal passagerer, som benytter sig af mundbind, når de rejser med DSB eller Metroselskabet, oplever man hos Københavns Politi ikke, at henvendelser omkring problemet vokser.

Københavns Politi kan ikke oplyse konkrete tal på, hvor mange henvendelser de har fået om skærmydsler vedrørende manglende brug af mundbind, mens de nuværende regler har eksisteret. Men "fornemmelsen er, at det ikke er noget, vi får synderligt mange henvendelser omkring," lyder det.

Hverken Metroselskabet, Movia eller DSB kan oplyse, hvor mange gange de har måtte henvende sig til poltiiet, fordi en eller flere kunder har nægtet at bruge mundbind. Det hører dog til de absolutte sjældenheder, at der bliver tilkaldt hjælp fra ordensmagten, fordi passagerer nægter at tage mundbind på, er meldingen fra de tre selskaber.

Ifølge Tony Bispeskov skyldes det, at der generelt ikke er den store modstand, når DSB's medarbejdere påtaler det over for passagererne.

"Vi oplever helt klart, at kunderne efterkommer det, og vi har ikke samme antal konfliktsituationer ude i togene i dag, som vi havde tidligere," siger informationschefen.

Opmærksomhed på det

Hos Socialdemokratiet afviser sundhedsordfører Rasmus Horn Langhoff, at der vil blive pillet ved de nuværende krav om at bære mundbind, når man entrerer, stiger ud fra og står op i den offentlige transport.

"Kravet kommer til at gælde til 1. september, og det bliver der holdt fast i. Det er jo et element i den udfasning, vi har, at det skal udfases 1. september. Det kan og vil ikke være ansvarligt at udfase alle restriktioner på én gang. Man må prioritere, så vi sikrer, at smitten ikke kommer ud af kontrol."

Når nu det er et krav indtil 1. september, og DSB og Metroselskabet oplever flere, der ikke overholder det, skal man så gøre mere for at håndhæve det?

"De (transportselskaberne red.) skal jo sørge for, at det bliver håndhævet, ligesom de har gjort hele vejen igennem. Og det er klart, at hvis de oplever, at der nu begynder at blive slækket, fordi mere og mere åbner, og hverdagen bliver mere og mere normal for os alle sammen, så skal der selvfølgelig være en opmærksomhed på det, ligeså vel som der har været det på andre tidspunkter i den her tid," siger Rasmus Horn Langhoff.

Den socialdemokratiske ordfører mener desuden ikke, at det at kravene er ændret fra, at passagerer skulle bære mundbindet fra start til slut på rejsen til nu ikke at gælde, når man sidder ned, har noget at sige i forhold til, at flere passagerer glemmer mundbindet.

"Nej, det tror jeg ikke. Det er jo ikke så meget anderledes end andre steder, hvor der har været mundbindskrav. Hvis man har været på restaurant, har man tidligere skulle tage mundbindet på, når man går rundt og har kunnet tage det af, når man sidder ned. Så jeg tror ikke, det er det element. Jeg synes, det er indrettet på en fornuftig måde," siger han.

Rasmus Horn Langoff vil ikke vurdere, hvorvidt politiet bør bruge flere ressourcer på at bistå transportselskaberne i at få passagererne til at overholde reglerne, men påpeger, at det er en vigtig opgave for selskaberne at få kommunikeret det ud til folk.

"Kravene kommer til at blive udfaset om en måned, og det lyder på mig som om, at det er noget, de (trafikselskaberne red.) er opmærksomme på, så jeg tror primært, det er en kommunikationsopgave at minde folk om, at det kun er en måned mere, og så kan vi smide mundbindet."

Brancheforening ser kontant-exit som dårligt træk i bussernes passagerkamp 

Efterspørgslen på rejsepasset halter efter sidste år 

Mere fra MobilityWatch

Chef i DSB Ejendomsudvikling stopper pludseligt i sit "drømmejob"

Et pludseligt brud med DSB Ejendomsudvikling betyder, at Christian Melgaard må vinke farvel til sit "drømmejob." Trods ærgrelse over at skulle forlade det historiske udviklingsprojekt Jernbanebyen tager han situationen "ret afslappet" og afviser samtidig over for EjendomsWatch, at han skulle være vanskelig at arbejde sammen med.

Læs også

Relaterede