Ryanair modtog den største støtte fra dansk hjælpepakke

Over halvdelen af den luftfartspakke, der skulle holde hånden under danske luftfartsselskaber gennem coronakrisen, er gået til 41 udenlandske selskaber, skriver Politiken.
I følge en opgørelse fra Trafikstyrelsen er knap 45 mio. kr. ud af de knap 69 mio. kr. gået til de udenlandske selskaber, hvoraf Ryanair, Emirates, Qatar Airways og Air China er nogle af de selskaber, der har modtaget støtte fra den danske hjælpepakke.
Opret et gratis prøveabonnement på MobilityWatch her
De udenlandske selskaber har kunnet søge den danske hjælpepakke, da ordningen skal understøtte alle flyvninger til og fra danske lufthavne, og selskaberne har derved kunnet reducere deres start- og passagerafgift med 50 pct.
Ryanair er det selskab, der har modtaget den største støtte med 6 mio. kr., hvilket er næsten svarende til det beløb, SAS modtog fra ordningen.
Ifølge transportminister, Benny Engelbrecht, ville det være konkurrenceforvridende, hvis ikke udenlandske selskaber, der fløj til de danske lufthavne, kunne modtage samme støtte som de danske, og pointerer, at det også handler om at holde flybranchen i gang for erhvervslivet.
Relaterede artikler:
Fragtpriser på himmelflugt rammer medicobranchen
For abonnenter