MobilityWatch

Molslinjen går over 100 millioner tilbage på bundlinjen

Molslinjen kommer ud af 2020 med et fald i både omsætningen og resultatet. Sidste års sommerpakke var bl.a. med til at holde hånden under selskabet.

Foto: Jens Hartmann Schmidt/Ritzau Scanpix

Da coronakrisen lukkede Danmark ned i marts 2020, gik det også hårdt ud over Molslinjen. I en periode opererede selskabet med nødsejlplaner med begrænset frekvens, og på Kattegatruten, hvor Molslinjen var hårdest ramt, mistede selskabet på det værste tidspunkt 94 pct. af passagererne.

Det har gjort ondt på det kapitalfondsejede færgeselskab, viser regnskabet for 2020.

Opret et gratis prøveabonnement på MobilityWatch her

Omsætningen er faldet til godt 1,6 mia. kr. fra ca. 1,9 mia. kr. i 2019. De samlede omkostninger, herunder skibenes eksterne driftomkostninger og personaleomkostninger, lander på lidt over 1,3 mia. kr., hvilket giver et driftsresultat på 337 mio. kr. I 2019 lød samme resultat på knap 471 mio. kr.

Resultatet efter skat falder til 214 mio. kr. fra 334 mio. kr. i 2019.

Coronastøtte og sommerpakke har hjulpet

Molslinjen, der udover forbindelsen mellem Aarhus og Sjællands Odde bl.a. driver Fanølinjen, Samsølinjen og Bornholmslinjen, modtog i løbet af 2020 samlet omkring 57 mio. kr. fra coronahjælpepakkerne.

Derudover oplyser selskabet, at den statslige sommerpakke fra 2020, som eksempelvis gav gratis færgeadgang for gående og rabat på udvalgte ø-ruter, var med til at sikre en hurtig tilbagevenden henover sommeren, hvor flere af Molslinjens færgeruter lå over indeks 100.

For 2021 oplyser Molslinjen blot, at man forventer et forbedret resultat sammenlignet med 2020.

I december 2020 solgte kapitalfonden Polaris Molslinjen til Nordens største kapitalfond, svenske EQT, for et ukendt beløb. Salget blev endeligt godkendt af konkurrencemyndighederne i starten af marts.

Molslinjens nye kapitalfondsejer åbner for fusion med norsk transportselskab 

Mere fra MobilityWatch

Læs også

Relaterede