Indien overgår USA med massiv infrastrukturplan

I anledning af landets 75. uafhængighedsdag skitserede Indiens premierminister, Narendra Modi, en enorm infrastrukturplan, der skal sætte gang i landets vækst og jobskabelse. Det skriver medier som Reuters og Bloomberg.
Infrastrukturplanen indeholder investeringer for 100 trillioner indiske rupi, hvilket svarer til omtrent 8,5 billioner kroner. Ifølge Bloomberg skal investeringerne dels forbedre landets økonomi og bidrage til, at Indien når sine klimamål. Planen indebærer bl.a. et mål, om at Co2-udledninger fra indiske jernbaner går i nul i 2030.
”Dette [planen, red] vil skære rejsetid og øge produktiviteten i industrien. Det vil bidrage til at gøre den indiske industri globalt konkurrencedygtig og udvikle fremtidige økonomiske markeder,” sagde Indiens premierminister, Narendra Modi, i en tale til nationen søndag fra landets hovedstad, New Delhi, ifølge Bloomberg.
Med den ambitiøse infrastruktur, overgår Indien USA målt på investeringens størrelse. USA vedtog for nylig en infrastrukturpakke til en værdi af 1 billioner kroner.