Omkring 28 millioner borgere i EU arbejder via digitale platforme som Wolt og Uber. Det tal ventes at stige til 43 millioner i 2025.

Men langtfra alle er sikret at have de arbejdsvilkår, som de har ret til.

Det vurderer EU-Kommissionen, som torsdag fremlægger nye tiltag for at forbedre platformarbejdernes vilkår.

"Platformsarbejdere fortjener samme niveau af beskyttelse som alle andre i EU under vores sociale model," siger EU-kommissær Valdis Dombrovskis på et pressemøde.

Mere specifikt handler forslaget om, hvilken status en arbejder har. Altså om personen arbejder som selvstændig via platformen, eller om det er platformen, der er arbejdsgiver.

Ifølge EU-Kommissionen er størstedelen af de 28 millioner ansatte korrekt klassificeret som selvstændige. Men der er risiko for, at 5,5 millioner af dem er i den forkerte boks.

Over 100 gange har domstole i EU skullet tage stilling til en borgers ansættelsesstatus ved en digital platform.

Derfor vil kommissionen have en række kriterier, som skal afgøre, om en given platform er arbejdsgiver.

Kriterierne handler for eksempel om, hvordan arbejdstider bliver fastsat, og hvilke friheder en person har vedrørende arbejdstiderne.

Hvis en platform lever op til to af kriterierne, så er den arbejdsgiver ifølge forslaget.

Det vil medføre, at flere bliver betegnet som lønmodtager og derfor også skal have de rettigheder, som det fører med sig.

Det kan for eksempel være mindsteløn i de lande, som har det. Det kan også være sundhedsforsikring eller bedre beskyttelse mod arbejdsskader.

Altså en række rettigheder, som vil gøre det dyrere for platformen, end hvis personerne er betegnet som selvstændige.

Platformene får mulighed for at klage, hvis de ikke mener, at de er arbejdsgivere. Hvis de vil have det ændret, skal de klart kunne bevise, at de ikke er personens arbejdsgiver.

Forslaget vil medføre, at mellem 1,7 og 4,1 millioner personer får ændret status til arbejdstagere.

Dansk Arbejdsgiverforening er skeptisk over for forslaget. Der er ikke brug for EU-lovgivning på området, lyder det.

"Vi anerkender, at der er problemer nogle steder. Men platformsarbejde er reelt meget lidt udbredt. Og udfordringerne er meget forskelligartede i de enkelte EU-lande."

"Derfor er der ikke brug for en harmoniserende lovgivningshammer fra EU's side," siger viceadministrerende direktør Pernille Knudsen i en skriftlig kommentar.

Ifølge EU-Kommissionen er der mere end 500 digitale platforme i EU.

Forslaget skal drøftes af medlemslande og EU-Parlamentet, før ny lovgivning kan komme på plads.

Sag om Wolt-bud skaber ny forvirring om ansættelsesforhold

Wolt lander leveringsaftale om produkter til personlig pleje 

Uber lander første overskud nogensinde – men regnskabet bliver køligt modtaget