Københavnsk borgmester vil hurtigst muligt give bøder på elladepladser

En ny fortolkning hos Transportministeriet betyder, at Københavns Kommune snart kan begynde at uddele bøder til bilister, der holder på ladepladser uden at lade.
Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix
Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix

Snart kan det komme til at koste en bøde, hvis man parkerer sin benzin- eller dieselbil ved en plads med ladestander i København.

Det skriver TV 2 Lorry.

Ifølge Teknik- og Miljøborgmester i København Line Barfod (EL) betyder en ny tolkning af loven hos transportministeriet nemlig, at kommunen kan lave regler, så det kun er biler, der benytter opladeren, som må benytte pladsen.

”Jeg vil så hurtigt som overhovedet muligt få sat gang i, at vi får markeret ude på de steder, hvor der er ladepladser, at man kun må holde der, hvis man rent faktisk lader sin bil, og at der bliver ført kontrol med det,” siger Line Barfod til mediet.

Dermed gælder de kommende regler altså også for el- og hybridbiler, der anvender pladserne uden at lade. Forslaget skal først endeligt vedtages i Teknik- og Miljøudvalget, før reglerne kan træde i kraft, hvilket Line Barfod forventer opbakning til.

Billobby reagerer på samråd: Skuffende hvis hybridbilafgifter bliver ændret før tid

Københavnsk S-politiker åbner for tidsbegrænsning på el-ladepladser – og for bøder

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også