Brentolie under 100 dollar for første gang i marts

Det er en blanding af kinesiske coronalukninger og forhandlinger mellem Rusland og Ukraine, der er med til at presse prisen ned.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
AF MARKETWIRE

Olieprisen falder tirsdag middag og futureprisen på en tønde af den europæiske referenceolie, Brent, er for første gang siden Ukraine-krigens første dage under 100 dollar.

Futureprisen for en tønde er 99,01 dollar eller 7,4 pct. lavere end mandag, da den faldt godt 5 pct. Det er det laveste niveau siden 28. februar - fire dage efter Rusland angreb Ukraine.

Prisen presses ned af coronanedlukninger i Kina, der er verdens største olieimportør, sammen med bedrede udsigter til en våbenstilstand i Ukraine-krigen.

Selvom der fortsat er frygt for effekten af en eventuel afbrydelse af olieforsyningerne fra Rusland, er bekymringerne trådt i baggrunden. Organisationen af olieeksporterende lande. OPEC, pointerer dog, at der ikke er nogen mangel på olie på markedet i øjeblikket.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også