Toyota og Volkswagen ramt af kinesiske nedlukninger

Coronanedlukninger i Kina påvirker bl.a. bilproducenterne Toyota og Volkswagen, som har lukket for dele af produktionen.
Foto: Aly Song/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Aly Song/Reuters/Ritzau Scanpix

En række store internationale firmaer med produktion i Kina er ramt af nye coronanedlukninger i landet.

Det skriver BBC, som bl.a. nævner bilproducenterne Toyota og Volkswagen.

Nedlukningerne kommer, efter at der er sket en opblussen i covid-smitten, og hvor de kinesiske myndigheder har skredet hurtigt ind med restriktioner.

BBC skriver, at mange virksomheder i de påvirkede regioner er blevet beordret til at lukke eller få deres ansatte til at arbejde hjemmefra, medmindre der er tale om f.eks. vigtig produktion af fødevarer og lignende.

Ifølge mediet har Toyota lukket sin fabrik i byen Changchun i Jilin-provinsen og har ikke oplyst nogen informationer om, hvornår man forventer at åbne igen.

Volkswagen-koncernen har ligeledes lukket ned for sin produktion i byen. Selskabet oplyser, at produktionen af biler af mærkerne Volkswagen og Audi og komponenter hertil er påvirket, men at man håber at genåbne på torsdag, skriver BBC.

Bilproducenter regner med fortsatte forstyrrelser i 2022

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også