Fedex forfremmer driftsdirektør til administrerende direktør

Grundlægger af Fedex overlader tøjlerne til selskabets driftsdirektør.
Foto: Charles Platiau/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Charles Platiau/Reuters/Ritzau Scanpix
AF MARKETWIRE

Fedex forfremmer den nuværende driftsdirektør Raj Subramaniam til ny administrerende direktør med effekt fra 1. juni, hvor han overtager rattet fra den amerikanske pakkekurers grundlægger Frederick Smith.

Det skriver Fedex i en meddelelse mandag efter børsens lukketid.

Den nuværende administrerende direktør, Frederick Smith, bliver bestyrelsesformand.

Tiltaget med at forfremme Raj Subramaniam til topchefposten har længe været forventet, skriver Bloomberg News, der pointerer, at det også kommer mindre end en måned, efter at Fedex udpegede Smiths søn, Richard W. Smith, til chef for Express-divisionen.

Den 77-årige stifter af Fedex har i mere end to år sagt, at han nærmer sig afslutningen af sine mere end fire årtier som topchef.

Den ældre Smith har været i gang med et større eftersyn af pakkekureren og dens topledelse for at dæmme op for en faldende overskudsgrad.

Fedex-aktien indikeredes 2,2 pct. højere i det amerikanske eftermarked.

Fedex skuffer på bundlinjen og trumfer på topppen

Logistikkæmper går hver deres vej i Rusland


Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også