Tesla steg efter solidt kvartalsregnskab

Elbilproducenten regner med at producere mere end 1,5 mio. elbiler i år.
Foto: Chen Lin/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Chen Lin/Reuters/Ritzau Scanpix
AF MARKETWIRE

Aktien i den amerikanske elbilproducent Tesla steg i onsdagens eftermarked med 1,5 pct., da frygten for, at fabriksnedlukningen i Shanghai tidligere i andet kvartal ville tage en stor bid af indtjeningen, blev blevet gjort til skamme.

Tesla oplevede i perioden en fremgang i omsætningen på 41 pct. til 16,93 mia. dollar mod ventede 16,88 mia. dollar, mens det justerede overskud per aktie blev på 2,27 dollar, sammenlignet med 1,45 dollar et år tidligere, og mod et konsensusestimat på 1,83 dollar ifølge Bloomberg News.

Elbilproducenten fastholder sin prognose om en gennemsnitlig vækst i produktionen på 50 pct. om året over en ”flerårig tidshorisont”. Tilbage i april skød topchef Elon Musk på, at Tesla i år vil producere mere end 1,5 mio. elbiler. Efter årets første seks måneder står antallet lige under 600.000 køretøjer.

”Vi planlægger at øge vores produktionskapacitet så hurtigt som muligt,” hedder det i regnskabet.

Teslas fabrik i Shanghai måtte stoppe produktionen i april, da de kinesiske myndigheder lukkede storbyen ned for at inddæmme coronasmitten. Genåbningen kom senere i kvartalet, og faktisk lykkedes det fabrikken i Kina at nå produktionsrekord i juni.

Tesla, der løftede øjenbryn sidste år, da selskabet åbnede op for at modtage betaling i bitcoin, solgte i kvartalet 75 pct. af sin beholdning af den digitale valuta og fik i stedet klassiske fiat-valutaer, hvilket sendte 936 mio. dollar over på balancen, men samtidig betød det også, at der var en negativt effekt på resultatet i perioden. Tesla sætter dog ikke tal på det tab.

Elbilproducentens salg af grønne kreditter bragte desuden 344 mio. dollar til toplinjen, hvilket dog var mindre end de 679 mio. dollar i samme periode sidste år.

Ford vil fyre 8000 ansatte

Del artikel

Relaterede artikler

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også