Togtrafik i Nordtyskland meldes lammet efter sabotage

Deutsche Bahn melder om ødelagte kabler, der har ramt togtrafikken i Nordtyskland.
Foto: Wolfgang Rattay/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Wolfgang Rattay/Reuters/Ritzau Scanpix
AF RITZAU

Jernbanetrafikken i Nordtyskland har lørdag været lammet i tre timer som følge af sabotage, oplyser de tyske jernbaner, Deutsche Bahn (DB).

”Sabotage mod kabler, som er vitale for togtrafikken, har betydet, at Deutsche Bahn har været nødt til at standse tog, der kører nordpå, i næsten tre timer,” siger det nationale togselskab.

Sagen er nu overdraget til de tyske sikkerhedsmyndigheder, hedder det.

På Twitter skriver DB, at togtrafikken stadig er ramt af forstyrrelser i det nordlige Tyskland lørdag eftermiddag.

Det har ifølge Reuters ramt i Berlin, Bremen og Hamburg og dele af delstaten Niedersachsen.

Der meldes om et meget stort antal passagerer, der er strandet på jernbanestationer.

Til magasinet Spiegel siger kilder inden for politiet, at kabler til DB’s kommunikationsnetværk er blevet klippet på to steder.

Men om det var nok til at kunne kalde det sabotage, var uklart. Der kan også være tale om en tilfældig hændelse i forbindelse med reparationer ude på jernbanenettet, skriver Spiegel.

De ødelagte kabler bliver taget meget alvorligt i Tyskland, efter at Nato og EU senest har påpeget, at det var vigtigt at beskytte kritisk infrastruktur mod sabotage.

Advarslen kom, efter det er blevet påvist, at de to Nord Stream-gasledninger i Østersøen har været udsat for sabotage tæt på Bornholm.

Deutsche Bahn vil investere 140 mia. kr. i nye tog

Medier: Tysk regering har besluttet at sælge DB Schenker

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også