Boeing blev igen slået af Airbus i 2022

Sidste år modtog Airbus ordrer på og leverede flere fly end konkurrenten Boeing.
Foto: Irakli Gedenidze / Reuters / Ritzau Scanpix
Foto: Irakli Gedenidze / Reuters / Ritzau Scanpix
Af Marketwire

Rivaliseringen mellem verdens to største flyproducenter, Boeing og Airbus, fortsætter, og igen i 2022 vandt den franske koncern konkurrencen.

Airbus modtog nemlig ordrer op 820 fly i 2022, herunder 292 fra kinesiske luftfartsselskaber, og selskabet leverede 661 fly til kunderne gennem året. Det var mere end de 611 i 2021, men mindre end det oprindelige mål på 720 fly, da Airbus også er blevet ramt af udfordringer i forsyningskæderne.

Boeing har tidligere tirsdag også lagt sine ordre- og leverancetal frem, og de viste en tilgang i ordrebogen på 808 fly, ligesom 487 fly blev sendt afsted til kunderne.

Airbus har ført an i konkurrencen, siden Boeings 737-MAX var involveret i to flystyrt i 2018 og 2019, da 346 mennesker omkom. Flytypen, der er selskabets bedstsælgende, fik globalt flyveforbud. 

Først i 2020 og 2021 fik flytypen igen lov til at flyve i henholdsvis USA og Europa.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også