Ford vil fyre 1600 ansatte i Spanien

Bilproducenten afskedigede også 1100 personer sidste år.
Foto: Jose Jordan
Foto: Jose Jordan
af marketwire

Ford vil fyre op mod 1600 ansatte på sin fabrik i Valencia i Spanien.

Det oplyser den amerikanske bilkæmpe onsdag ifølge Reuters.

Afskedigelserne følger i kølvandet af, at Ford også sidste år reducerede antallet af medarbejdere i Valencia med 1100 personer.

Lige nu er der omkring 4700 ansatte på fabrikken.

Af de nye afskedigelser vil 600 være permanente, mens Ford vil søge at indgå en aftale med de ansatte vedrørende den resterende 1000 stillinger, fordi bilproducenten i 2027 igen venter at øge produktionen på fabrikken.

”En midlertidig løsning kan blive forhandlet for de 1000 for at bygge bro frem til det tidspunkt, hvor produktionen af det nye køretøj starter,” udtaler en talsperson for Ford.

Det er efter planen en ny hybrid bil, som skal leveres fra samlebåndene i Valencia fra 2027. Hvert år skal der fremstilles 300.000 af dem.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også