Boeing igen udfordret - kan ikke finde ny topchef

Selskabets seneste to topchefer fratrådte grundet udfordringer med fly.
Foto: Matthew Childs
Foto: Matthew Childs
af marketwire

De helt store chefnavne inden for den amerikanske industrisektor er tilsyneladende ikke særligt varme på tanken om at overtage rorpinden i den kriseramte flyproducent Boeing.

Det skriver The Wall Street Journal, som fra unavngivne kilder erfarer, at flere højprofilerede kandidater har takket nej til at overtage chefstolen fra David Calhoun, som i marts annoncerede, at han stopper til næste år.

En af dem, der ikke ønsker jobbet, er Larry Culp, der de seneste år har gennemført en strømlining af General Elctric og nu efter en ringe frasalg og spin-offs er tilbageværende topchef i GE Aerospace.

David Gitlin, tidligere direktør i flyproducenten og nu chef for Carrier Global, skal også have meldt pas over for jobbet

Topchef Pat Shanahan i Spirit Aerosystems, en underleverandør til Boeing, og den nyligt udnævnte driftsdirektør i Boeing, Stephanie Pope, nævnes imidlertid stadig som kandidater.

Jagten på en ny topchef er af Boeings nye formand, Steven Mollenkopf, blevet lagt i hænderne på headhunter-firmaet Russel Reynolds.

Boeing har i efterhånden mange år nu haft udfordringer med sikkerheden i sine fly, efter at to 737-MAX i henholdsvis 2018 og 2019 styrtede ned med 348 døde til følge. Siden hen er samme flytype, men også andre, blevet ramt af nye sikkerhedsudfordringer, og en særlig undersøgelsesgruppe under de amerikanske myndigheder har for nyligt kritiseret sikkerhedskulturen i selskabet.

Det var på den baggrund, at både David Calhoun og tidligere formand Lawrence Kellner i marts annoncerede deres tilbagetræden.

Aktien i Boeing stiger mandag med 0,6 pct.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også