Omkomnes familier kræver bøde på 25 mia. dollar til Boeing

Det er efterladte til ofre fra flystyrt i Indonesien og Etiopien, som kræver bøden.
Foto: Peter Cziborra
Foto: Peter Cziborra
af marketwire

Tilbage i 2018 og 2019 styrtede to Boeing 737-MAX-fly ned i henholdsvis Indonesien og Etiopien. De to ulykker endte med at koste 346 mennesker, passagerer og besætningsmedlemmer, livet, mens en senere undersøgelse placerede skylden for ulykkerne på et mangelfuld sikkerhedssoftware i flyene.

Og nu kræver familierne til de omkomne, at den amerikanske flyproducent idømmes en kæmpe bøde i sagen.

”Fordi Boeings forbrydelse er den mest dødelige virksomhedsforbrydelse i USA’s historie, er en maksimal bøde på mere end 24 mia. dollar juridisk retfærdiggjort og tydeligvis passende.”

Det skriver advokat Paul Cassel, der repræsenterer familierne til de døde, ifølge Reuters i et brev til det amerikanske justitsministerium.

Helt præcist kræver advokaten og familierne, at sagen bliver fremmet, og at Boeing idømmes en bøde på 24,78 mia. dollar.

De efterladte er dog parate til at acceptere, at 14 til 22 mia. dollar af bøden suspenderes, såfremt Boeing indvilger i at benytte samme beløb til at oprette et uafhængigt tilsyn og til at styrke sikkerheden i selskabets produkter og dets efterlevelse af reglerne.

Det amerikanske justitsministerium oplyste i maj, at det mener, at Boeing har brudt en aftale fra 2021, som ellers yder selskabets beskyttelse mod kriminelle anklager i sagen. Det skyldes, at et vinduespanel i januar i år midt i en flyvning pludselig blæste ud et tilsvarende fly fra Alaska Airlines. Blot to dage før aftalens tidsfrist udløb.

Boeing er dog ikke enig med ministeriet.

De efterladte ønsker også, at Boeings nuværende ledelse pålægges at mødes med dem, og at de ansvarlige chefer i selskabet, da flyene styrtede ned, også anklages.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også