MobilityWatch

Rateindeks fortsætter fremgangen til endnu en top

Spotpriserne på containerfragt er fortsat i klar fremdrift.

Foto: Aly Song/Reuters/Ritzau Scanpix

Igen i denne uge er rateindekset Shanghai Containerized Freight Index (SCFI) i rekord.

Indekset, der måler spotpriserne på containerfragt fra Shanghai til en stribe destinationer over hele verden, steg i denne uge med 1,8 pct. til 3495,76.

Dermed er indekset i rekord for tredje uge på stribe, og niveauet er lige nu 280 pct. over samme tidspunkt sidste år.

Enorm efterspørgsel og voldsomt tryk på e-handlen kombineret med mangel på containere og massive globale flaskehalse har gennem lang tid presset fragtraterne i vejret, hvilket også har slået kraftigt igennem i rederiernes indtjening.

Hos danske A.P. Møller-Mærsk har udviklingen tidligere på året betydet en ganske markant opjustering af forventningerne, så Mærsk nu går efter et samlet driftsresultat før af- og nedskrivninger (EBITDA) på 13-15 mia. dollar mod det oprindelige udspil på 8,5-10,5 mia. dollar.

Dermed er der udsigt til en ganske markant indtjeningsrekord for Mærsk.

Maersk, MAN og andre store spillere i samarbejde om grønne brændstoffer 

 

Mere fra MobilityWatch

Chef i DSB Ejendomsudvikling stopper pludseligt i sit "drømmejob"

Et pludseligt brud med DSB Ejendomsudvikling betyder, at Christian Melgaard må vinke farvel til sit "drømmejob." Trods ærgrelse over at skulle forlade det historiske udviklingsprojekt Jernbanebyen tager han situationen "ret afslappet" og afviser samtidig over for EjendomsWatch, at han skulle være vanskelig at arbejde sammen med.

Læs også

Relaterede