Udbringningstjeneste lancerer onlinesupermarked og vil udbringe dagligvarer

Wolt vil udbringe dagligvarer fra to centralt placerede lagre i København.
Foto: Frank Hoermann/AP/Ritzau Scanpix
Foto: Frank Hoermann/AP/Ritzau Scanpix
AF RITZAU FINANS

Udbringningstjenesten Wolt åbner et onlinesupermarked i Danmark og tager dermed kampen op med flere dagligvarekoncerner om udbringning af dagligvarer.

Det skriver Børsen.

Det finske selskab, der de seneste år er vokset markant i Danmark, satser nu på et helt nyt forretningsområde.

Wolt lancerer et onlinesupermarked med et forbundet lager i København. Herfra kan københavnske kunder forvente deres varer leveret efter cirka 30 minutter.

Opret et gratis prøveabonnement på MobilityWatch her

Ifølge Tine Duelund Schou, der er kommunikationschef i Wolt Danmark, vil koncernen i år åbne yderligere to dagligvarelagre centralt i København og på sigt i flere af de største, danske byer.

"Vi ser bestemt et stort behov og potentiale i alle de større byer. Danskerne er blevet mere og mere fan af convenience, så der er en kæmpe efterspørgsel," siger hun til Børsen.

Wolts nye satsning kommer efter en periode, hvor coronakrisen har skudt netsalget i vejret. Udviklingen har også fået Salling Group til at sætte gang i koncernens hidtil største onlinesatsning, som blandt andet indebærer udbringning fra Føtex-kæden.

Udover at satse på dagligvarer vil Wolt på sigt også bringe en lang række andre produkter ind i forretningen. I Norge kan Wolts kunder eksempelvis få leveret apotekervarer, og i Danmark er planen at bringe varer som tøj og makeup ud for andre firmaer også.

DAO-direktør: Hellere betaling fra forbrugerne end længere ventetid på forsendelser

Bring-direktør ser ingen modsætning i at levere hurtigt og klimavenligt 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også