Julehandlen truet af kaos i globale forsyningskæder

Allerede midt i juni kan flere af de store elektronikkæder se, at danskernes julegaveønsker ikke nødvendigvis kan blive opfyldt.
Det skyldes, at presset på de globale forsyningskæder, der skaber månedlange forsinkelser og mangel på varer, ser ud til at vare helt frem mod jul.
Det skriver Jyllands-Posten Erhverv.
Opret et gratis prøveabonnement på MobilityWatch her
Coronakrisen bragte sidste år de globale forsyningskæder ud af balance og øgede samtidig efterspørgslen på forbrugerelektronik markant.
Og det vil kunne mærkes, når danskerne skal købe julegaver om godt og vel et halvt år.
"Det er ikke sådan, at vi ikke kommer til at kunne lægge pakker under juletræet, men hvis man skal være sikker på at få en meget specifik vare, så skal man holde øje," siger Simon Frølich, der er salgschef i elektronikforhandleren Power, til Jyllands-Posten Erhverv.
Power er begyndt at lægge ordrer på varer til både 3. og 4 kvartal, men udfordringerne er tydelige.
"Hvis vi beder om at få 10.000 styk, kan de måske levere 5000 eller 6000," siger Simon Frølich.
Også Elgiganten har svært ved at skaffe produkter i de mængder, der er behov for. Selskabet venter, at problemerne først løser sig i 2022, skriver avisen.
Relaterede artikler:
Logistisk bøvl vender op og ned på virksomheders hverdag
For abonnenter
"Tredje coronabølge" skyller ind over logistikkæderne
For abonnenter