Analytiker: Opjustering fra DSV overrasker ikke - men er klart positiv

Umiddelbart er fredagens opjustering fra DSV Panalphina ikke overraskende, men den er klart positiv.
Det vurderer analytiker i Sydbank Mikkel Emil Jensen.
Transportkoncernen venter nu et driftsoverskud (EBIT) før særlige poster på 11.750-12.500 mio. kr. mod tidligere en forventning om 11.250-12.000 mio. kr.
"Jeg lå selv i toppen af selskabets hidtidige forventninger og havde ventet en opjustering på et tidspunkt," siger han.
Han havde ventet, at de fortsat kunne vedblive med at drage fordel af det ekstraordinære forhold på transportmarkederne.
Det er samtidig Mikkel Emil Jensen vurdering, at det først og fremmest er DSV's sø-division, der klarer sig fremragende.
"Vi så sø-aktiviteterne i første kvartal have høje yields, og det tror jeg er fortsat i andet kvartal, og at man fortsat kan udnytte det til egen fordel," siger han, men understreger samtidig, at han tror det generelt går godt i alle divisioner, men bare ekstra godt i sødelen af divisionen Air & Sea.