Frode Laursen-ejer øgede overskuddet i 2020 og trækker stort udbytte ud

Selskabet TA Logistics, som bl.a. ejer logistikfirmet Frode Laursen, måtte se omsætningen falde 100 mio. kr. til små 2 mia. kr. i 2020, men til gengæld steg resultatet før skat til 217 mio. kr. mod 184 mio. kr. året.
Det skriver Børsen om regnskabet for selskabet, som ejes af Thorkil Andersen og hans familie, der er blandt Danmarks rigeste.
Andersen-familien har foreslået et udbytte på 160 mio. kr. for 2020, og dermed har de siden 2016 hevet 494 mio. kr. ud af transportselskabet.
Børsen skriver, at Thorkil Andersen oprindeligt startede som ferieafløser i Frode Laursen, men siden købte selskabet i 1989, da det var økonomisk presset, og siden har logistikfirmaet haft vokseværk og altså gjort familien til en af de rigeste i landet.
Opret et gratis prøveabonnement på MobilityWatch her
Som MobilityWatch tidligere har skrevet, kom Frode Laursen A/S selv ud med et regnskab for nylig, der viste en vigende omsætning, men alligevel en markant bedre bundlinje, der landede på 39,1 mio. kr. i 2020 mod 13,8 mio. kr. året før.
Det skyldtes bl.a. lavere produktionsomkostninger og administrationsomkostningerne kombineret med et bedre resultat af de finansielle poster samt en lavere skattebetaling.
Frode Laursen ledes i dag af Thomas Corneliussen, der overtog posten fra Thorkil Andersen 1. april i år. Thomas Corneliussen har tidligere afvist at stille op til interview om regnskabet.