NTG opjusterer forventningerne til 2021

Speditørselskabet opjusterer både forventningerne til omsætningen og driftsresultatet.
Foto: PR/NTG
Foto: PR/NTG
AF REDAKTIONEN OG RITZAU FINANS

Det børsnoterede speditørselskab NTG – Nordic Transport Group – opjusterer forventninger for 2021.

Det fremgår af en selskabsmeddelelse torsdag.

Hvor NTG før regnede med en omsætning på mellem 5,9 mia. kr. til 6,3 mia. kr. hæves forventningerne nu med 400 mio. kr. i både top og bund, og ligger derfor nu på 6,3-6,7 mia. kr.

Samtidig justeres driftsresultatet (ebit) fra 360 til 400 mio. kr. tidligere mod nu en forventning om et ebit på 450 til 490 mio. kr.

Opjusteringen begrundes med en "stærk efterspørgsel" og en finansiel præstation, der i nogen grad ligger over de hidtidige forventninger, i begge transportdivisioner.

Markederne for både luft- og havtransport er særdeles stærke lige nu, oplyser selskabet i meddelelsen.

Dertil er der dele af markederne, der lige nu mangler kapacitet, hvilket har øget prispresset for sælgerne. NTG har kunnet fylde det tomrum på markederne, som kunderne har efterspurgt, fremgår det.

Forventningerne til regnskabsåret forudsætter, at den nuværende markedstilstand vil fortsætte året ud, og at den nuværende balance mellem udbud og efterspørgsel ikke vil tage en negativ drejning, skriver NTG.

NTG offentliggør halvårsregnskab den 16. august.

Aktien stiger torsdag eftermiddag med 5,2 pct. til 396,50 kr. på den danske børs.

Ny opgørelse: Vækstsultent logistikfirma har tredoblet antallet af ansatte på fem år  

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også