Finanshus genoptager dækning af DSV-aktie med anbefalingen "køb"

Det franske finanshus Kepler Cheuvreux genoptager sin dækning af aktierne i DSV Panalpina med anbefalingen "køb".
Det skriver Swedbank med henvisning til en analyse fra Kepler Cheuvreux.
Kepler venter, at DSV Panalpina vil levere en årlig gennemsnitlig vækst i indtjeningen per aktie på 12 pct. i perioden 2020 til 2030.
"Værdiansættelsen ser relativ høj ud i forhold til denne vækst. Vi mener dog, at den aktuelle værdiansættelse skal være en sekundær overvejelse i betragtning af det betydelige potentiale for værdiskabelse fra fremtidige transaktioner og opkøb," skriver finanshuset.
Finanshuset, der sidst havde dækning af DSV i december 2019, sætter kursmålet til 1880 kr., hvilket er det højeste blandt de 20 analytikere, der dækker selskabet ifølge Bloomberg News.
DSV Panalpina-aktien ligger tirsdag kort tid efter åbningen med en marginal stigning i 1541 kr. efter mandag at være steget 1,4 pct.
Kuehne+Nagel køber norsk laksefragtfirma
DSV udpeger kontinuitet og lokalt fokus som voksende elementer i virksomheders forsyningskæder
Relaterede artikler:
Kuehne+Nagel køber norsk laksefragtfirma
For abonnenter