Deutsche Bank løfter kursmålet på DSV oven på opjustering

DSV Panalpinas halvårsregnskab falder i god jord hos Deutsche Bank, der løfter kursmålet for aktien til 1650 kr. fra 1510 kr. Det viser data fra Bloomberg News. Anbefalingen er uændret "køb".
DSV's regnskab for andet kvartal indeholdt den anden opjustering på syv uger og den tredje for året. For hele 2021 sigter DSV nu efter et driftsresultat på 12.500-13.000 mio. kr. mod tidligere 11.750-12.500 mio. kr.
Aktien i DSV Panalpina falder ikke desto mindre med 2,1 pct. til 1485 kr.
DSV forventer Gil-handel godkendt i august – har allerede blikket rettet mod nye opkøb
Relaterede artikler:
DSV opjusterer forventningerne efter stærkt kvartal
For abonnenter