MobilityWatch

Mærsk sætter fart på omstilling: Køber otte store karbonneutrale skibe

Planen er, at de nye skibe skal leveres i første kvartal af 2024, og tiltaget har tilslutning fra en hel række af selskabets store kunder.

Foto: Jens Hartmann Schmidt/Ritzau Scanpix

A.P. Møller-Mærsk sætter turbo på forsøget på at skabe en reel grøn omstilling i sin containerflåde med en bestilling af otte store containerskibe, der skal kunne sejle helt karbonneutralt.

Dermed skruer selskabet voldsomt op for tempoet i den omstilling, der begyndte i februar i år, hvor Mærsk første gang flagede, at det agter at have et helt karbonneutralt skib med en kapacitet på 2000 tyvefodscontainere (teu) på vandet i 2023.

De otte nye skibe har hver en kapacitet på hele 16.000 teu, og det første leveres efter planen i første kvartal 2024. Samtidig er der også en option i aftalen på yderligere fire skibe i løbet af 2025.

Opret et gratis prøveabonnement på MobilityWatch her

De nye skibe skal erstatte aldrende skibe i flåden hos Mærsk, som fastholder sin ambition om at holde sin samlede flådekapacitet i terrænet 4,0-4,3 mio. teu. De gamle skibe udfases i perioden 2020-2024.

"Det er nu, vi skal reagere, hvis vi skal løse shippingbranchens klimaudfordring," siger Søren Skou, der er administrerende direktør hos Mærsk, i en meddelelse.

Mærsk betaler omtrent 175 mio. dollar - eller cirka 1,1 mia. kr. - per skib for nyerhvervelserne, oplyser selskabet til Ritzau Finans.

Tilslutning fra store kunder

Tiltaget fra Mærsk har tilslutning fra en hel række af selskabets store kunder, som også er afhængige af omstilling i de kommende år i forbindelse med deres egne grønne målsætninger.

Også selv om omstillingen vil kræve større investeringer og dermed også en præmie i fragtpriserne.

De nye skibe er baseret på samme "dual motor"-teknologi, der betyder, at de kan sejle på både traditionelt lavsvovlsolie og alternativt brændstof, som for Mærsks vedkommende bliver metanol.

Hvor brændstoffet skal komme fra, og hvordan produktionen af det skal nå op på et tilstrækkeligt niveau, står endnu ikke klart, men Mærsk ser fortrøstningsfuldt på opgaven.

I sidste uge faldt nyheden om, at selskabet har indgået aftale om leverance af brændstoffet til det første karbonneutrale skib på 2000 teu, som skal være på vandet i 2023. Den opgave står danske REintegrate for.

Mærsk skruer op i Rusland med nyt logistikcenter 

Mere fra MobilityWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

MobilityWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs