Nye erhvervsarealer på 50 hektar skal sikre vækst til kriseramte kommuner nær lufthavn

Med et forslag til landsplandirektiv vil indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad Bek (S) give to Amager-kommuner mulighed for at udvikle erhverv på nabogrunde til Københavns Lufthavn. Grundene kan blandt andet anvendes af virksomheder inden for transport- og logistiksektoren.
De to potentielle erhvervsarealer (markeret med grønt) ligger på hver sin side af Københavns Lufthavn i hhv. Tårnby og Dragør Kommune. | Foto: Bolig- og Planstyrelsen
De to potentielle erhvervsarealer (markeret med grønt) ligger på hver sin side af Københavns Lufthavn i hhv. Tårnby og Dragør Kommune. | Foto: Bolig- og Planstyrelsen

Står det til indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad Bek (S), skal Tårnby Kommune og Dragør Kommune i fremtiden kunne udvikle erhverv på to hhv. 33 og 17 hektar store arealer på Amager i København, oplyser Bolig- og Planstyrelsen.

På nuværende tidspunkt er der tale om et forslag til landsplandirektiv, og baggrunden for forslaget er bl.a., at støjen fra den nærliggende Københavns Lufthavn giver de to kommuner råder begrænsede byudviklingsmuligheder.

"Samtidig er kommunerne hårdt ramt af krisen i lufthavnen som følge af covid-19, og de har behov for at kunne tiltrække nye virksomheder og skabe nye jobmuligheder og vækst," lyder det i forslaget fra ministeriet.

Her afgrænses anvendelsesmulighederne på de i alt 50 hektar inden for erhverv desuden til "industri- og produktionserhverv, transport- og logistikvirksomheder og lagerfaciliteter." Inden for det såkaldte "støjrestriktionsområde" ved lufthavnen er det således ikke muligt at opføre eksempelvis boliger.

Samtidig med at man med forslaget ønsker at forbedre "den beskæftigelsesmæssige situation i Tårnby Kommune og Dragør Kommune," fremhæves vigtigheden af at sikre "lufthavnens drifts- og udviklingsmuligheder."

Høringsfristen, dvs. fristen for at sende bemærkninger til ministerens forslag, udløber 1. november.

Ønsket om at kunne erhvervsudvikle i de to kommuner indgik også i regeringens udspil fra maj med titlen Grønne byer og en hovedstad i udvikling.

(Denne artikel er leveret af vores søstermedie EjendomsWatch)

 

Port of Aalborg laver stor udvidelse af transportcenter 

Københavns Lufthavn er igen kåret til Europas mest effektive

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også