Kendt dansk milliardær vil levere kolde øl på et kvarter

En af Danmarks rigeste personer, Bestseller-ejeren Anders Holch Povlsen, har kastet penge efter et seks måneder gammelt ekspresleveringsselskab, Jiffy, der lige nu opererer i London.
Det bekræfter Lise Kaae, der er adm. direktør i hans holdingselskab, Heartland, overfor Børsen.
Opret et gratis prøveabonnement på MobilityWatch her
Jiffy tilbyder ekspreslevering af alt fra fødevarer til toiletpapir, og selskabet lover at levere kolde øl til fodboldkampens start, hvis bare man har bestilt dem et kvarter før kickoff, skriver Børsen, der bemærker, at ekspreslevering er et marked præget af hård konkurrence.
"Markedet for ekspreslevering af dagligvarer er gradvist modnet over de senere år og står flere steder nu over for en voldsom ekspansion, herunder i London. Det er for mange en ny måde at handle dagligvarer på, hvorfor antallet af spillere typisk medvirker til en hurtigere markedsadaption til fælles gavn. Jiffy har et stærkt team bag sig, og vi tror på, at de vil lykkes med at positionere sig godt i markedet,” forklarer Lise Kaae.
Britisk leveringstjeneste brager i vejret efter aktiekøb fra rival
Den tyske budkomet Gorillas træder ind i Danmark: Vil levere varer på 10 minutter