Detailbutikker flyver varer ind for at redde julen

For at sikre forsyningssikkerheden frem mod den vigtige julesæson er flere detailbutikker begyndte at få varer fløjet til landet i stedet for at anvende containerskibe som vanligt.
Foto: LAM YIK/REUTERS / X07334
Foto: LAM YIK/REUTERS / X07334
AF MARKETWIRE

De danske detailkæder kæmper hårdt for at sikre varer nok i butikkerne op til jul. Generelt er de fleste butikker fortrøstningsfulde, men de omfattende forsyningsproblemer rundt om på kloden gør udsigterne for 2022 meget usikre.

Det skriver Berlingske.

Et af de selskaber, der kan mærke dette, er Bog & idé. Egentligt havde kæden sikret sig, at en container fyldt med Ternet Ninja-bamser fra Anders Matthesens biografhit skulle sejle ud fra en havn i Kina og være på vej mod Danmark.

Men i sidste øjeblik overbød en anden kunde den danske kæde, og den populære filmfigur blev for en stund stående i Asien. Derfor måtte bamser på et fly i stedet.

Og der er ingen tvivl om, at virksomhederne i øjeblikket kæmper hårdt for at få en af de eftertragtede pladser på de containerskibe, som sejler mellem verdensdelene.

For der er alt for få containerskibe til at fragte de varer, som primært bliver produceret i Asien, til forbrugerne i Europa og USA. Det lå ellers ikke lige for, at verden skulle blive kastet ud i store forsyningsproblemer, da pandemien for alvor ramte i foråret 2020.

Her begyndte de første store nedlukninger, og dengang annullerede virksomheder ordrer på stribe, og fabrikkerne i Kina satte produktionen på pause.

Men som forbruget af rejser og restaurantbesøg skrumpede, så vendte forbrugerne sig i stedet mod fysiske produkter, som ofte er produceret i Østen.

Allerværst ser det ud for de butikskæder, som sælger produkter med elektronikkomponenter. Elgiganten og Power har tidligere udtrykt bekymringer for julehandlen.

Havnen i Los Angeles holder døgnåbent efter møde med Biden 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også