Flaskehalse i forsyningskæder øger inflation langt ind i 2022

Amerikanske økonomer ser de globale forsyningsproblemer som noget, der rækker et væsentligt stykke ind i næste år.
Foto: Thomas Borberg
Foto: Thomas Borberg
AF MARKETWIRE

Økonomer ser begrænsninger af udbud og mangel på arbejdskraft som større risici for økonomien end covid-19.

Det skriver The Wall Street Journal, der har lavet undersøgelsen.

Den viser, at amerikanske økonomer mener, at ubehagelig høj inflation vil have greb om den amerikanske økonomi langt ind i næste år.

Det er problemer med forsyningskæder, der i stigende grad dæmper produktionen og dermed holder et opadgående pres på priserne.

Økonomernes inflationsprognoser stiger dramatisk fra juli, mens udsigterne for kortsigtet vækst er lavere.

Økonomer ser i gennemsnit en inflation på 5,25 pct. i december, hvilket kun er en smule under niveauet, der har hersket siden juli.

Forudsat et lignende niveau i oktober og november, ville det være den længste periode med inflation over 5 pct. siden begyndelsen af 1991.

"Det er en perfekt storm: flaskehalse i forsyningskæden, stramme arbejdsmarkeder og ultralet penge- og finanspolitik," siger Michael Moran, der er cheføkonom i Daiwa Capital Markets America til Wall Street Journal.

Forbrugerprisinflationen ventes at falde til 3,4 pct. i juni næste år og derefter til 2,6 pct. i slutningen af 2022, ifølge økonomernes gennemsnitlige estimater.

Det er stadig over de gennemsnitlige 1,8 pct., der var niveauet i årtiet inden coronapandemien.

Amerikansk transportselskab slår forventningerne efter stor fremgang

Mærsk og konkurrent undersøger mulighed for køb af logistikselskab 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også