Under coronapandemien har virksomheder kæmpet med varebeholdninger - nogle havde for meget, andre for lidt. Nu står selskaberne over for det næste store spørgsmål; nemlig hvorvidt man skal vedligeholde de ekstra lagre eller risikere igen at blive fanget af markedsforstyrrelser.

Det skriver Wall Street Journal.

Da pandemien tog fat i de første fire måneder af 2020, faldt aktierne i S&P 500-virksomheder, der havde større lagerbeholdninger, langt mere end dem med små, viser en undersøgelse fra Auckland University of Technology.

"Omkostningerne ved at føre lagerbeholdning i perioden med presset forbrugerefterspørgsel og salg vejer tungere end fordelene ved at have lagerbeholdninger som en buffer mod forsyningskædeforstyrrelser under denne pandemi," konkluderede undersøgelsen fra Auckland University of Technology.

At holde store varebeholdninger binder kapital, kræver plads og folk til administrere det og skal forsikres. Det er især et problem for virksomheder, der sælger produkter med en sidste salgsdato.

På trods af dette, siger flere virksomheder, at de vil gå tilbage til normaliserede lagerbeholdninger, men vil ændre hvordan de administrerer dem. Eksempelvis planlægger nogle internationale selskaber, såsom Incyte og Novartis, at decentralisere lagrene for at placere dem tættere på kunderne og på den måde bryde med forsyningsproblemer, skriver Wall Street Journal.

Dansk vognmandslobbyist bliver genvalgt til international bestyrelsespost