Wolt åbner nu døren for dagligvarer i Aalborg

Første skud på stammen er en realitet hos leveringstjenesten Wolt herhjemme med udbringning af dagligvarer i Aalborg, skriver Nordjyske.
Det finske selskab, der tidligere på måneden blev opkøbt af amerikanske Doordash i en rekordhandel, har tirsdag slået dørene op for sit onlinesupermarked Wolt Market i det centrale Aalborg, der skal være den første af en række herhjemme.
"Det er en danmarkspremiere, I får her i Aalborg. Butikken er bare den første af en række i Danmark, og vi forventer at kunne tilbyde noget helt anderledes end vores konkurrenter," udtaler Mikkel Freiesleben, direktør i Wolt Market, til Nordjyske.
Doordash købte Wolt Enterprises for en pris i nærheden af 52 mia. kr. med aktier i en handel, der dog først forventes lukket i anden halvdel af 2022. Opkøbet giver Doordash en vej ind på markeder, hvor de ikke har været i forvejen, såsom Danmark.
Wolt blev stiftet i 2014, og selskabet har over 4000 ansatte samt opererer i 23 lande.
(Denne artikel er leveret af vores søstermedie FødevareWatch)
Relaterede artikler:
Salling Group freder DAO i strid om overenskomster
For abonnenter