Kvinder i shippingbranchen oplever ringere vilkår end mændene

Kvindelige shippingansatte beretter om lavere løn end mænd, og at de føler sig udsat for krænkende oplevelser.
Foto: Fabian Bimmer/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Fabian Bimmer/Reuters/Ritzau Scanpix
AF RITZAU

En række kvinder fra forskellige dele af dansk shipping oplever, at de generelt bliver behandlet ringere end mænd.

Kvinderne melder, at de får mindre i løn og er udsat for krænkende opførsel fra mænd, når de er på job.

Det fremgår af en ny undersøgelse blandt kvindelige ansatte i shippingbranchen ifølge Berlingske.

Undersøgelsen er baseret på svar fra 180 medlemmer af foreningen WIS-Denmark.

Foreningen har både kvinder i lederstillinger, kontorjob og andre stillinger i danske rederier.

38 af de adspurgte kvinder fortæller i undersøgelsen, at de inden for de seneste fem år har oplevet sexisme på arbejdspladsen, mens 28 procent i samme periode har følt sig udsat for sexchikane.

Af undersøgelsen fremgår det også, at kvindelig kontoransatte tjener 30 procent mindre end deres mandlige kolleger, mens kvindelige ledere tjener 32 procent mindre end mandlige.

Tallene vækker opsigt i branchen, skriver Berlingske.

Både brancheforeningen Danske Rederier og A.P. Møller Mærsk beklager, at det står så skidt til.

"Jeg er meget, meget ked af, at det er så høje tal, og at der er kvinder, som føler sig krænket på deres arbejdsplads."

"Det ligger meget langt fra vores værdier, så det skal vi arbejde med at få elimineret," siger Anne W. Trolle til Berlingske.

Hun er direktør for arbejdsmarked, uddannelse og rekruttering i brancheforeningen Danske Rederier, som sammen med WIS-Denmark har bestilt undersøgelsen.

Branchens største virksomhed, A.P. Møller Mærsk, er "ked af" de høje tal. Det oplyser selskabets chef for diversitet og inklusion, Rachel Osikoya.

"Hos Mærsk gør vi alt, hvad vi kan for at skabe en kultur, hvor sexisme og seksuel chikane ikke finder sted."

"Derfor er vi i fuld gang med at se alle arbejdsgange, politikker og værktøjer efter i sømmene," skriver hun i en e-mail til Berlingske.

USA-havne udskyder containergebyr igen 

Tidligere premierløjtnant vægter lydhørhed højt i topjob hos Mærsk: "Øvelsen er at forstå, hvad der motiverer folk" 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også