Forsvaret sætter flere soldater ind til at hjælpe med test- og vaccinelogistik

De ekstra 400 ansatte gør, at der i alt er 800 personer fra Forsvarsministeriets myndigheder, der hjælper.
Foto: Soeren Stache/AP/Ritzau Scanpix
Foto: Soeren Stache/AP/Ritzau Scanpix
AF RITZAU

Forsvaret, Hjemmeværnet og Beredskabsstyrelsen sætter yderligere 400 folk af til at hjælpe med test- og vaccinationsindsatsen, fordi regionerne har bedt om hjælp. I sidste uge blev der indsat omkring 250 til at hjælpe.

Det oplyser Forsvarsministeriet i en pressemeddelelse.

"Vi står igen i en ekstraordinær situation, der kalder på en ekstraordinær indsats. Og den er vi selvfølgelig parate til at løfte," siger forsvarsminister Trine Bramsen (S) i meddelelsen.

"Medarbejderne fra Forsvarsministeriets område spiller en central rolle i, at sundhedsmyndighedernes vaccinations- og testkapacitet med kort varsel kan opgraderes," siger hun.

Hjælpen går til at lette test- og vaccinationspresset over jul og nytår, og den kommer fra en række myndigheder under Forsvarsministeriet. Det er både fra Beredskabsstyrelsen, Forsvaret og Hjemmeværnet.

De skal hjælpe med at udføre opgaver inden for podning, logistik og vaccination. De uddannes til det og arbejder under sundhedsfagligt opsyn, fremgår det.

Desuden skal 80 personer støtte Styrelsen for Patientsikkerheds smitteopsporing, og 100 personer fra Hjemmeværnet skal besvare opkald ved den fælles coronahotline.

Den nye hjælp bringer det samlede bidrag fra myndigheder under ministeriet op over 800.

Den ekstra hjælp bliver indsat løbende fra tirsdag. De forsvarsansatte hjælper med test- og vaccinationsindsatsen frem til og med den første uge af januar.

Det fremgår af pressemeddelelsen.

Scan Global lander milliardaftale med det danske forsvar

DHL forbereder sig på vækst med kæmpe logistikhub i Kastrup: "Er vi ikke klar, kommer vi i problemer" 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også