
Esbjerg-baserede Blue Water Shipping har landet et stort samarbejde med Holland America Group, HAG, der blandt andet dækker krydstogtselskaberne Princess Cruises, Holland America Line, Seabourn og P&O Australia.
Med den nye aftale skal Blue Water Shipping stå for bl.a. ordrestyring, distribution, oplagring og tørgods, køle- og fryseleverancer til selskaberne og de 36 krydstogtskibe, de driver.
"Vi er glade for det nye partnerskab og stolte over endnu en gang at tage et skridt videre i krydstogtindustrien sammen med vores mangeårige kunde. Holland America Line var vores første krydstogtkunde tilbage i 1999, og vi har begge opnået positiv udvikling gennem det tætte partnerskab," siger Blue Waters stifter og formand, Kurt Skov, i en meddelelse.
Arbejdet i den nye aftale vil være centreret omkring HAG's hoveddistributionscenter, som ligger i Florida.
(Denne artikel er leveret af vores søstermedie ShippingWatch)
Blue Water indgår joint venture om logistik og installation af vindmøller