Ørsted ser store muligheder i grøn brint og brændstof

Den danske energikæmpe vil satse på at komme helt i front på markedet for grøn brint og grønne brændstoffer i fremtiden.
Foto: Ørsted
Foto: Ørsted

Ørsted vil udvikle med baggrund i selskabets grønne ambitioner i de kommende år. For selvom det danske selskab efterhånden har ret så godt styr på det med vindmøller, skal der i fremtiden skabes nye muligheder med den strøm, møllerne producerer.

Derfor vil Ørsted blive en storaktør på markedet for grøn brint og grønne brændstoffer. Området er en vigtig strategisk satsning, siger Martin Neubert, kommerciel direktør og viceadm. direktør hos Ørsted, til Børsen.

"Vi har omkring 3 gigawatt, som vi ønsker at modne. Det tal kan forhåbentligt blive større, men vi er på et meget umodent stadie på nuværende tidspunkt. En del afhænger også af de regulatoriske rammebetingelser og støttebetingelser. Så det er stadigvæk early days, men vi ønsker at opbygge vedvarende brint til en stærk forretning og et nyt forretningsben hos Ørsted," siger Martin Neubert til Børsen.

Ørsteds mål er at have installeret 50 GW vedvarende energi i 2030. De 50 GW skal udgøres af, at der skal være 30 GW havvind tilsat cirka 17,5 GW landvind og sol samt 2,5 GW fra andre vedvarende energikilder.

Nyeste skud på brintstammen blev annonceret onsdag. Her meddelte Ørsted, at selskabet har købt sig ind i det svenske e-metanolprojekt Flagship One med en ejerandel på 45 pct.

Brinten skal fremstilles via elektrolyse drevet af strøm fra landvindmøller, og det biogene CO2 skal opsamles fra kraftvarmeværket Hörneborgsverket i Örnsköldsvik i Sverige, hvor udviklingsprojektet også kommer til at ligge.

"Ørsted har den klare strategiske ambition at opbygge en global førerposition inden for vedvarende brint og grønne brændstoffer, og vores investering i Flagship One er et tydeligt bevis på, at vi vil realisere vores ambition," lød det fra Martin Neubert i en selskabsmeddelelse.

(Denne artikel er leveret af vores søstermedie EnergiWatch)

Danske European Energy finder amerikansk partner til grønt flybrændstof 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også