Mærsk og 22 andre rederier får bøder for ulovligt samarbejde om priser

I 15 år frem til december 2018 har rederierne ulovligt samarbejdet om fragtpriser.
Foto: Rebecca Blackwell/AP/Ritzau Scanpix
Foto: Rebecca Blackwell/AP/Ritzau Scanpix
AF MARKETWIRE

23 rederier, herunder et rederi ejet af A.P. Møller-Mærsk, er blevet idømt bøder af konkurrencemyndighederne i Sydkorea for ulovligt at have samarbejdet om fragtpriser.

Det er sket i 15 år frem til december 2018, skriver det sydkoreanske medie Yonhap.

Et af dem skulle være det Singapore-baserede Sealand Maersk Asia Pte Ltd, der ifølge Yonhap ventes at modtage en bøde på 2,37 mia. won. Omregnet svarer det til omkring 2 mio. dollar.

Mærsk bekræfter over for Shippingwatch, at datterselskabet Sealand Asia har været undersøgt af de sydkoreanske myndigheder.

Den samlede bøde for de 23 rederier lyder på 96,2 mia. won, svarende til 80,7 mio. dollar, og kommer fra de sydkoreanske konkurrencemyndigheder Fair Trade Commission (FTC).

Konkurrencemyndigheden har siden 2018 set nærmere på anklager om ulovligt samarbejde mellem det sydkoreanske containerrederi HMM og 22 lokale og udenlandske containerrederier, som ifølge anklaget har søgt at hæve raterne på sydøstasiatiske ruter.

Nordea og Danske Bank sænker anbefaling af Mærsk-aktie 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også