International aftale involverer logistikaktiver på dansk jord

En joint venture-aftale mellem CBRE Investment Management og MG Real Estate betyder bl.a., at førstnævnte overtager nyopført jysk lagerejendom.
Foto: Colourbox, Maksim Shmeljov
Foto: Colourbox, Maksim Shmeljov

CBRE Investment Management har investeret i en logistikportefølje bestående af tre nyopførte lagerejendomme placeret i Danmark, Sverige og Belgien.

Alt i alt breder de tre aktiver sig over 62.000 kvm, skriver den internationale kapitalforvalter i en pressemeddelelse, hvor handlens økonomiske omfang ikke afsløres.

Der er tale om en joint venture-aftale med sælger, den belgiske udvikler og investor MG Real Estate. Aftalen indebærer bl.a., at CBRE IM får fortrinsret som mulig investor i MG Real Estate kommende udviklingaktiver, der pt. tæller seks konkrete projekter i netop Danmark, Sverige og Belgien.

"Vores strategiske partnerskab med MG Real Estate giver os ikke blot eksponering mod tre forskelligartede førsteklasses logistikmarkeder – Bruxelles, Malmø og Fredericia – men giver os også adgang til MG Real Estates pipeline af aktiver, der passer til vores investeringskriterier," lyder det fra Piet van Poppel, belgisk landechef hos CBRE IM, i meddelelsen.

CBRE IM forvalter aktiver for 133,1 mia. dollar (ca. 885 mia. kr.) og indgår i amerikanske børsnoterede CBRE, der også rummer mæglerdelen af samme navn samt facility service-benet CBRE Global Workplace Solutions.

(Denne artikel er leveret af vores søstermedie EjendomsWatch)

Erhvervsmægler: Logistikvækst overgår alle prognoser og varsler mere spekulativt byggeri

Investorduo udvider logistikcenter udenfor København efter massiv efterspørgsel 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også