Processen i Wolt-sag får kritik fra flere siden

Ifølge en række aktører er det problematisk, at Wolt ikke er blevet hørt i den netop afsluttede sag, der nu kan betyde en stor skatteregning samt et krav om overenskomst for leveringstjenesten bude.
Foto: PR/Wolt
Foto: PR/Wolt

Flere aktører rejser ifølge Berlingske nu kritik af, at Wolt ikke er blevet hørt i sagen om overenskomst til de blå woltbude, og dermed ikke har haft mulighed for at bidrage med faktuelle forhold, anke afgørelsen eller fået mulighed for at se den, efter den faldt tirsdag.

Ifølge avisen stiller både Dansk Erhverv, IT-Branchen, Wolt selv og Dansk Erhverv sig kritiske:

”Proceduren med partshøring og inddragelse af virksomheder bør tages op til genovervejelse, da det ikke er rimeligt, at medarbejdere – med eksempelvis en politisk agenda, eller som måske er utilfredse med virksomheden, de arbejder i – kan underkende en virksomheds fulde forretningsmodel, uden at virksomheden bliver hørt. Det er simpelthen ikke et retssamfund værdigt,” siger Jes Brinchmann Christensen, underdirektør i Dansk Erhverv til Berlingske.

Fagforeningen 3F, der gennem to år har forsøgt at forhandle sig til en overenskomst med Wolt, erkender, at det er et problem, hvis ikke virksomheder kan være part i skattesager, der vedrører dem selv.

Med tirsdagens afgørelse blev det af Skatterådet slået fast, at Wolt’s bude ikke er selvstændige, men lønmodtagere.

(Denne artikel er leveret af vores søstermedie FødevareWatch)

Skatteråd vurderer Wolt-buddene som lønmodtagere – ikke som selvstændige

Wolt bliver ikke hørt i afgørende sag: Er Wolt-bude lønmodtagere eller selvstændig? 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også