Mærsk har skabt vrede hos kunderne på vej mod historisk overskud

"Der er virkelig ondt blod" mellem Mærsk og kunderne i form af speditører, lyder det fra rådgiver i konsulenthuset Sea-Intelligence.
Foto: Jonathan Nackstrand/AFP/Ritzau Scanpix
Foto: Jonathan Nackstrand/AFP/Ritzau Scanpix
AF MARKETWIRE

A.P. Møller-Mærsk fremlagde onsdag et gigant overskud, men koncernen har trådt flere af sine mindre kunder godt og grundigt over tæerne.

Det skriver JP Erhverv torsdag.

"Hvor jeg færdes i industrien, er der er virkelig ondt blod i en grad, som jeg aldrig har set før," siger Bjørn Vang Jensen, tidligere logistikchef i Electrolux og nuværende rådgiver for konsulenthuset Sea-Intelligence ctil avisen.

Stor købelyst hos forbrugere og flaskehalse i havnene har gjort det besværligt og dyrt at få plads på skibe. Men det har fået indtjeningen i vejret hos Mærsk.

Ifølge avisen gør pladsmanglen, at rederiet må vælge, hvem der kan få sine varer med om bord. Speditørerne oplever, at de både skal betale mere og har sværere ved at få plads på skibene end de store spillere.

Dertil kommer, at vreden bliver forstærket af, at Mærsk har blæst til kamp om logistik på land, som ellers typisk har været speditørernes område alene.

"Det er ikke en skade, der bliver gjort god igen, før jeg går på pension," siger Bjørn Vang Jensen til JP Erhverv.

Mærsks topchef Søren Schou pointerer over for avisen, at han ikke kan se en negativ kundereaktion. Han mener ikke koncernen træder kunderne over tæerne.

"Vi har aldrig haft så høj kundetilfredshed, som vi har nu, og flere og flere ønsker at indgå længere og større aftaler med os, så jeg kan ikke rigtigt se, hvor det backlash (modreaktion, red.) skulle komme fra," siger Søren Skou.

Mærsk har ansat op mod 200 medarbejdere til Vestas-aftale 

Søren Skou: Udbytte på 30-50 pct. er også muligt i 2022 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også