Nrep-ejet logistikudvikler udlejer 16.000 kvm i Køge

Logistikoperatør har indgået lejeaftale på 16.000 kvm farmaceutisk logistikejendom i Køge, som Logicenters udvikler. ”Vi kommer til at levere en topmoderne, bæredygtig og højteknologisk lagerbygning,” lyder det fra udvikleren.
Den nye logistikejendom ligger i Skandinavisk Transport Center, som Logicenters udvikler. | Foto: PR / Logicenters
Den nye logistikejendom ligger i Skandinavisk Transport Center, som Logicenters udvikler. | Foto: PR / Logicenters

Nrep-ejede Logicenters, der udvikler logistikejendomme, har indgået en langsigtet aftale om udlejning af en 16.000 kvm farmaceutisk logistikejendom på Egedesvej i Køge til Movianto, der er en logistikoperatør inden for lægemidler.

Det skriver Logicenters i en pressemeddelelse.

”Denne nye aftale med Movianto glæder os meget. Vi kommer til at levere en topmoderne, bæredygtig og højteknologisk lagerbygning, som vil blive tilpasset Moviantos behov og effektivisere deres logistikoperationer. Vi ser frem mod at byde Movianto velkommen i løbet af tredje kvartal i år,” siger Thomas Petersen, der har titel af commercial manager i Logicenters.

Den nye logistikejendom ligger i Skandinavisk Transport Center, som Logicenters udvikler.

Selskabet oplyser, at man efter aftalen med Movianto kun har 20.000 kvm tilbage til udlejning omkring Køge.

(Denne artikel er leveret af vores søstermedie EjendomsWatch)

Stor ejendomsinvestor sætter klimamål for logistikarm: "Meget mere ambitiøst" end konkurrenterne

Danske logistikejendomme får ny ejer i milliardhandel 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også