Mærsk ser forsinkelser i Nordeuropa efter weekendens storm

Mærsk arbejder lige på at indhente forsinkelser forårsaget af weekendens storm i Nordeuropa.
Foto: Jonathan Nackstrand/AFP/Ritzau Scanpix
Foto: Jonathan Nackstrand/AFP/Ritzau Scanpix
AF MARKETWIRE

A.P. Møller-Mærsk arbejder lige nu på at indhente de række forsinkelser, der blev skabt henover weekenden, efter at den massive storm i Nordeuropa fik rederiet til at indstille driften flere steder.

Det fremgår af en opdatering til kunderne onsdag.

Stormen var værst mellem torsdag og søndag, og det førte til en suspendering af operationerne i en periode på 72 timer på tværs af netværket og flere havne i Nordeuropa. Konsekvensen er, at de allerede eksisterende forstyrrelser i forsyningskæderne er forværret, mens flere skibe venter på at kunne komme i havn.

"Fokus i de kommende dage er at indhente forsinkelserne og reducere ventetiden i de allerede pressede nordeuropæiske havne," skriver Mærsk.

På trods af stormen har skaderne ifølge Mærsk været minimale. Et enkelt skib har tabt 26 tomme containere lørdag morgen, og skibet fik efterfølgende assistance til at nå sikkert til Rotterdam.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også