Frygt for faldende efterspørgsel sender Mærsk-aktie mod korrektion

Frygt for at den stigende inflation for efterspørgslen på varer til at falde fører til en korrektion af Mærsk-aktie.
Foto: Edgar Su/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Edgar Su/Reuters/Ritzau Scanpix
AF MARKETWIRE

Høj inflation rammer efterspørgslen efter varer, og det faldende forbrug har direkte indvirkning på aktiekursen hos A.P. Møller-Mærsk.

Mærsks B-aktie har samlet tabt 12,8 pct. de seneste tre dage, og det er nok til en korrektion, som dækker over et fald på 10 pct. fra den seneste top.

Aktien falder onsdag 4,1 pct. til 17.860 kr. efter fald på henholdsvis 4,4 pct. og 5 pct. på ugens to første dage fra en lukkekurs på 20.500 kr. fredag.

”Det skyldes en frygt for, at efterspørgslen efter varer vil falde i kølvandet af den stigende inflation. Den høje inflation suger købekraften ud af forbrugerne,” siger Mikkel Emil Jensen, senioranalytiker i Sydbank.

Den situationen er investorerne begyndt at indregne i aktiekursen. Samtidig er spotraterne i fragtmarkedet faldet fra uge til uge siden årets start.

”Investorerne frygter, at det er startskuddet på enden af de høje fragtrater. Med det faldende forbrug kan der også være udsigt til, at vi får opløst nogle af de flaskehalse, der har skabt udfordringer,” siger han.

”Vi ser det ikke blive væsentligt bedre i 2022,” siger han videre.

Dertil har krigen i Ukraine i den grad overtaget dagsordenen politisk, og det har medført flere bølger af nye sanktioner, der har betydning for verdenshandlen.

”Krigen er et stort usikkerhedselement. Og usikkerhed er gift for investorer,” siger Mikkel Emil Jensen.

Corona i Kina

Han bemærker dog samtidig, at Kina er plaget af endnu en omfattende nedlukning som følge af smitte med coronavirus. Det har tidligere skabt forstyrrelser og forsinkelser, men hvis forbruget i denne omgang samtidig falder, kan det tage toppen af udfordringerne.

Ser man på det generelle marked er der også tale om en ”sur” stemning, hvor flere aktier falder på tværs af sektorer og markeder. Overordnet set er der dog en tendens til, at transportaktierne bliver ramt, mens de mere defensive aktier i form af medicinalsektoren har mere succes med at holde snuden oven vande.

Det skyldes, at investorerne sælger ud af aktier med mere risiko - og det inkluderer Mærsk, konstaterer Mikkel Emil Jensen.

”Det er svært at vide, hvor bunden er. Det kan godt være, at den falder mere, men den kan også rette sig,” siger han.

På den helt korte bane har Mærsk dog fortsat udsigt til gode regnskaber de næste kvartaler, der fortsat vil være præget af god indtjening som følge af høje rater og flere lange kontrakter. Det store spørgsmål er, hvor længe de gunstige vilkår varer ved.

Ny topchef for Mærsks havne varsler opkøb og investeringer

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også