Mærsk-chef: "Vi oplever inflation på den helt store klinge"

Mærsk-boss Søren Skou fortæller, at Mærsk er ramt af den stigende inflation, men er ikke bekymret.
Søren Skou, topchef i A.P. Møller-Mærsk | Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Søren Skou, topchef i A.P. Møller-Mærsk | Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
AF MARKETWIRE

Alle ledere skal ud at støve lærebøger af fra 80’erne om, hvordan man driver virksomhed under inflation.

Sådan lyder det fra Mærsks administrerende direktør, Søren Skou, på et pressemøde i forbindelse med selskabets regnskab for første kvartal.

I løbet af årets første tre måneder er udgifterne i Mærsks største division - Ocean - steget 23 pct., og inflationen kan bestemt mærkes.

”Vi oplever inflation på den helt store klinge. Vi har hele tiden sagt, at vi ikke tror, at inflation er et midlertidigt fænomen, for når lønningerne først kommer op, kommer de ikke ned igen,” siger Søren Skou.

Det er dog ikke noget, der skaber særligt grund til bekymring hos Mærsk-chefen.

”Jeg er relativt okay med omkostningerne. Der er ikke noget i vejen med vores marginer,” siger Søren Skou.

Det er dog en ny disciplin, som ikke blot Mærsk, men alle virksomheder skal lære.

”Det er derfor rigtig vigtigt, at vi har en god kontraktportefølje, der sikrer stabil indtjening i de kommende år,” siger Mærsk-chefen.

Krigen i Ukraine har kostet Mærsk milliarder i første kvartal

Logistikforretningen i Mærsk havde ny fremgang i første kvartal


Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også