Mærsk-aktier dykker efter importdata som leverandør ikke kan genkende

Aktien falder efter offentliggørelse af containerdata gengivet af et amerikansk medie, som viser et fald på over 40 pct. i forhold til sidste måned. Analysehuset, som dataen stammer fra, kan dog ikke genkende tallene.
Foto: Casper Dalhoff/Ritzau Scanpix
Foto: Casper Dalhoff/Ritzau Scanpix
AF MARKETWIRE

Aktierne i A.P. Møller-Mærsk er onsdag kastet ud i lidt af en nedtur, hvor A-aktien efter få timers handel smider 8,3 pct., og B-aktien dykker 8,5 pct.

Det sker ifølge flere analytikere, som Marketwire har været i kontakt med, efter offentliggørelsen af containerdata fra Kina til USA, der er gengivet af det amerikanske medie Freightwaves sent tirsdag.

Det er containerspotraterne fra Kina til den amerikanske vestkyst, der ifølge mediet er faldet 41 pct. til 9630 dollar i forhold til måneden forinden som en konsekvens af den faldende efterspørgsel. Ifølge mediet stammer data fra analysehuset Drewry, men Drewry kan ikke genkende tallene, oplyser analysehuset til Marketwire.

De henviser i stedet til World Container Index (WCI), hvor de seneste tal offentliggjort 2. juni viste en pris på 8704 dollar mellem Shanghai i Kina og Los Angeles i USA, hvilket omvendt svarer til en stigning i spotpriserne på 1,6 pct. fra måneden forinden.

Amerikansk importefterspørgsel dykker voldsomt

Trods stigende omsætning viger driftsmarginen i CMA’s logistikarm

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også