Søren Skou: Krisestemning kan endnu ikke aflæses på fragtvolumener

Ifølge topchefen for Mærsk, kan det endnu ikke aflæses i Mærsks volumental, at der er varsler om modvind til verdensøkonomien.
Foto: Casper Holmenlund Christensen/Jyllands-Posten/Ritzau Scanpix
Foto: Casper Holmenlund Christensen/Jyllands-Posten/Ritzau Scanpix
AF MARKETWIRE

Trods varsler om gevaldig modvind til verdensøkonomien er det endnu ikke noget, der har kunne aflæses i mængden af containere, som Mærsk fragter over verdenshavene.

Det fortæller Mærsks administrernede direktør, Søren Skou, i et interview med Børsen.

”De ledende indikatorer er negative, og inflation er en af dem. Forbrugertilliden og Purchasing Managers Index er to andre. De peger nedad, de er negative, men vi kan ikke se noget i vores volumental endnu,” siger Søren Skou til Børsen.

Han opfordrer samtidig til, at man tager tallene med et gran salt, da stemningen - navnlig i forbrugertillidsundersøgelser - formentlig vil være negativt påvirket af krigen i Ukraine.

”Du spørger en forbruger, hvor optimistisk du er – ikke særlig, vel? Men er der nogen af os, der ændrer vores forbrugsmønstre? Ikke rigtig,” siger Søren Skou til avisen og peger blandet andet på, at beskæftigelsen fortsat er høj.

Hos analysehuset Xeneta, der overvåger shippingmarkedet, påpeger chefanalytiker Peter Sand over for Børsen, at Xenetas analyser viser, at fragtmarkedet er vendt, og at der ikke er udsigt til stigende fragtvolumener.

Et aftage marked kan dog have den fordel, at det kan løse nogle af de flaskehalse og tage noget af det pres, der har præget markedet i løbet af de sidste par år.

”Den positive historie omkring et potentielt økonomisk tilbageslag er, at forsyningskæderne får mulighed for at trække vejret og genetablere sig,” siger Peter Sand til Børsen.

Leman har fundet ny direktør for Air & Sea

Medie: Mærsk rygtes at ville bygge 12 metanolskibe for 15 mia kr.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også